Aktiesparekonto vs. frit depot

Aktiesparekontoen lagerbeskattes. Hvert år beskattes hele værditilvæksten — realiseret som urealiseret — med 17 %, og skatten trækkes fra kontoen. Tab fremføres og modregnes i kontoens fremtidige gevinster (men bortfalder, hvis kontoen lukkes). Til gengæld er der ingen stor slutskat: gevinsten er allerede beskattet løbende, så ved salg betales kun kurtage og valutaveksling.

Det frie depot realisationsbeskattes. Med en realisationsbeskattet, minimumsbeskattet aktiefond (forudfyldt med STIIAM) udskydes skatten på kursgevinsten til salg, mens den årlige minimumsindkomst beskattes som aktieindkomst hvert år. Skatteudskydelsen er depotets store fordel — kursgevinsten forrentes ubeskåret indtil du sælger. Delsalg regnes efter gennemsnitsmetoden.

Forskellige fonde i de to spande. Inde i ASK beskattes alt med 17 % uanset fondstype, så man vælger den billigste akkumulerende verdens-ETF (forudfyldt med WEBN, TER 0,07 %). Uden for ASK ville en akkumulerende ETF derimod blive lagerbeskattet til 27/42 %, så man vælger en realisationsbeskattet minimumsbeskattet fond i stedet (skift mellem STIIAM, SPIIMA og SPVIGAKL med knapperne øverst i sektionen). Den typisk lidt højere omkostningsprocent og valutavekslingen er prisen for ASK'ens lave skat. Alle omkostninger er TER — ikke ÅOP — så ind- og udtrædelsessatser er bevidst ikke medregnet: du handler typisk med en anden markedsdeltager inden for spændet, og det reelle spænd varierer for både danske fonde og ETF'er. Bemærk også, at fondene ikke følger præcis samme indeks (WEBN er large/mid cap; Sparindex-fondene er ESG-screenede), og at udenlandsk kildeskat inde i fondene ligger implicit i dit bruttoafkast — modellen antager samme bruttoafkast for alle.

Udbytte: kontant eller teknisk. SPVIGAKL og SPIIMA udbetaler kontant udbytte: i opsparingsårene beskatter modellen det og geninvesterer resten, så anskaffelsessummen stiger med nettobeløbet; under udtrækningen udbetales nettoudbyttet i stedet som en del af årets udbetaling (skatten er den samme uanset). STIIAM udlodder ikke kontant — minimumsindkomsten er «teknisk»: du beskattes af den, anskaffelsessummen opskrives med bruttobeløbet, og modellen finansierer skatten ved at sælge lidt af beholdningen. Procenterne er gennemsnit af indkomstårene 2024–25 målt mod kurs medio 2026: STIIAM 1,4 %, SPVIGAKL 3,2 % (svinger reelt ca. 1,8–5 % afhængigt af fondens realiserede gevinster). SPIIMA er ny (maj 2026) uden historik og arver SPVIGAKL's sats som proxy — ren antagelse. Udbyttet beregnes af beholdningen ved årets begyndelse (inkl. januar-indskud) — en årlig tilnærmelse: fondenes ejerskabsdatoer ligger i februar–april, så et køb i det tidlige forår kan reelt nå med i årets udlodning, men modellen regner alle køb efter januar med fra året efter.

Valutaveksling kun i ASK. De billige verdens-ETF'er handles typisk i euro, og hverken Nordnet eller Saxo tillader valutakonti på en aktiesparekonto, så der veksles automatisk DKK↔EUR — her som standard 0,25 % hver vej. De danske fonde er i kroner, så her er der ingen veksling.

Månedsopsparing gør køb gratis — men typisk ikke på ASK. Flere mæglere tilbyder kurtagefri køb én fast dag om måneden; hos Nordnet kan månedsopsparingen dog ikke kobles til aktiesparekontoen. Standardindstillingen er derfor «Frit depot»: depotkøb er gratis, mens hvert ASK-køb betaler kurtage — og med minimumskurtagen er det en mærkbar procentdel af små månedlige beløb. Vekslingen betales uanset, og salg koster altid kurtage. I det frie depot lægges købskurtage til anskaffelsessummen, og salgskurtage trækkes fra afståelsessummen, inden gevinsten opgøres — som i den faktiske opgørelse. Engangsindskuddet følger samme kontakt (reelt ville et stort engangskøb koste én almindelig kurtage — forskellen er ubetydelig).

Loftet er et indskudsloft, ikke et formueloft. 174.200 kr. i 2026 (dobbelt for par, se nedenfor). Plads til indskud opgøres mod kontoens værdi pr. 31. december (aktiesparekontolovens § 9): vokser værdien over loftet, kan du ikke indskyde mere, men du behøver ikke sælge. Modellen lægger derfor alt over loftet i det frie depot — i begge strategier — så den marginale krone over loftet er ens og kun den afskærmede del tæller.

ASK-skatten kan finansieres udefra. Lagerskatten trækkes fra aktiesparekontoen, men den må altid genindskydes — også selvom kontoen står over loftet (§ 9, stk. 2). I «Maksimér ASK» fyldes kontoen derfor straks op igen: årets råderum kendes i januar, så den del, årets planlagte indbetalinger ikke selv dækker, sælges fra det frie depot allerede dér — grosset op, så nettoindskuddet præcis lukker hullet efter realisationsskat, kurtage og veksling (kan slås fra under Avanceret). Så længe du indbetaler mere end skatten, sker der ingen tvangssalg; kun en ren lump-sum-opsparer uden løbende indbetalinger tærer på depotet for at holde ASK'en fuld. Over lange horisonter er det bedre at holde mest muligt i den lavt beskattede spand; ved meget korte resthorisonter kan det koste mere i fremrykket realisationsskat, end det sparer.

Gift? Fluebenet fordobler både loftet (I kan oprette hver jeres aktiesparekonto) og progressionsgrænsen (uudnyttet grundbeløb overføres automatisk mellem ægtefæller, der er samlevende ved årets udløb — personskattelovens § 8 a, stk. 4). Det forudsætter altså reelt, at I begge opretter konti fra nul og deler opsparingen ligeligt — hver konto har sit eget loft, så den enes ubrugte plads kan ikke bruges af den anden. Kurtagen regnes derfor også pr. konto: hver ASK-handel bogføres som to halvt så store ordrer, så et bindende kurtageminimum betales to gange (det frie depot regnes fortsat som ét).

Loft og grænser reguleres årligt. Både indskudsloftet og progressionsgrænsen følger personskattelovens § 20 (senest +3,9 % i 2025 og +4,8 % i 2026). Modellen fremskriver dem med samme redigerbare sats — standard 2 % p.a. Det allerede vedtagne ekstraløft af progressionsgrænsen fra 2027 er kodet ind som sit eget felt: 83.100 kr. i 2025-niveau svarer efter 2026-reguleringen på 4,8 % til 87.100 kr. i 2026-niveau, som fremskrives derfra med § 20-satsen. Grænsen antages fortsat reguleret i udtrækningsårene. «Anden aktieindkomst, noterede aktier» (Avanceret) er husstandens øvrige aktieindkomst fra noterede aktier og aktiebaserede fonde, antaget ens i alle år (ved «Gift»: parrets samlede beløb): den bruger af det lave bånd, og modellens realiserede tab modregnes i den — også fremførte tab, som efter reglerne bruges ved først givne lejlighed (ABL § 13 A). Aktieindkomst fra unoterede papirer bruger også af båndet, men kan ikke modtage modellens tab; har du kun sådan indkomst, overvurderes tabsværdien en smule.

To måder at sælge ud på. Udtrækningen simuleres år for år: det endnu ikke solgte forbliver investeret, udlodder og beskattes undervejs — kontante udlodninger udbetales dog i stedet for at blive geninvesteret og indgår i årets udbetaling — og aktiesparekontoen beholdes tilsvarende investeret (fortsat 17 % lager) og udbetales over samme årrække. «Fast antal år» fordeler salget ligeligt over de valgte år; «Op til grænsen» sælger netop progressionsgrænsen i gevinst om året, så alt rammer den lave sats. Det frie depots grænsesalg definerer udbetalingstakten, og «Maksimér ASK» udbetaler nøjagtig de samme beløb i de samme år — først fra sit eget frie depot op til grænsen, resten fra aktiesparekontoen, som ingen progressionsgrænse har og derfor holdes længst muligt i den lave lagerbeskatning. Med ens pengestrømme kan totalerne sammenlignes direkte; ellers ville man lægge beløb modtaget i forskellige årtier sammen, som om de var samtidige. Er «Maksimér ASK» den fattigste strategi, kan begge dens spande dog løbe tør, før vinduet slutter — udbetalingerne kan så ikke matches til det sidste, og værktøjet advarer og angiver, hvor meget der mangler. Kan grænsen ikke nå det hele inden for 30 år, tvangssælges resten i år 30 (delvist til høj sats), og værktøjet advarer. «Skattehøst» gør det samme undervejs i opsparingen: realisér gevinst op til grænsen hvert år og genkøb, så anskaffelsessummen trinnes op og slutskattens 42 %-del skrumper. Det er reelt frivillig lagerbeskatning — bare til 27 % i stedet for ASK'ens 17 % og med kurtage oveni — så det hjælper kun, når slutsalget ellers ville ramme den høje sats, og sjældent nok til at betale sig. Da «Op til grænsen» allerede realiserer op til grænsen hvert år, er skattehøst kun tilgængelig sammen med «Fast antal år». Praktisk detalje: Danmark har ingen egentlig wash-sale-regel, men genkøb samme dag risikerer at blive tilsidesat skattemæssigt (Den juridiske vejledning C.B.2.1.4.10) — vent mindst en handelsdag og handl til markedskurs.

Del et scenarie. Dine ændringer lægges løbende i sidens adresse — kopiér linket, og modtageren ser præcis dit scenarie (praktisk, hvis du vil diskutere et resultat eller melde en fejl). Kun felter, der afviger fra standardværdierne, indgår, og «Nulstil» rydder adressen igen. Et link fastlåser altså kun det, afsenderen selv har ændret: opdateres sidens standardværdier senere (fx nye årssatser), følger resten af et gammelt link med de nye standarder.

Inflation rammer lager hårdere. Skatten beregnes af nominelle gevinster, så lagerbeskatningen tærer også på den inflationsskabte del af afkastet hvert år. Reale tal er nominelle beløb deflateret med din inflationsantagelse frem til hvert beløbs eget år.

Det nye regeringsudspil. Regeringsgrundlaget (juni 2026) vil hæve loftet til 500.000 kr. og opgøre det efter oprindeligt indskud frem for løbende værdi — en politisk målsætning, ikke vedtaget lov. Du kan tilnærme effekten ved at sætte Indskudsloft = 500000 — men bemærk, at udspillet rummer mere end loftet (bl.a. en ændret loftsdefinition og ændringer af aktieindkomstbeskatningen), så ét felt er kun en grov tilnærmelse. Den varslede undersøgelse af en norsk-inspireret beskatning ved udtræk ville ændre selve lagerprincippet og er ikke modelleret.

Forenklinger. Deterministisk afkast — ingen volatilitet, så ASK'ens tabsfremførsel udløses ikke i standardscenariet; med udsving betaler ASK skat i gode år, mens tab kun fremføres, så fordelen bliver typisk lidt mindre end vist (en Monte Carlo-udgave er på ønskelisten). Skat betales af spanden selv og trækkes i modellen 31/12 — for ASK-skatten (reelt hævet medio februar året efter) og realiserede gevinster (afregnet via årsopgørelsen) er det en anelse konservativt, mens det for kontante udbytter er en anelse optimistisk: dér indeholdes de 27 % reelt allerede ved udbetalingen i foråret, hvor modellen lader beløbet stå investeret året ud. Retningen er altså blandet; størrelsen er under et års forrentning af selve skatten. Kurtage (procent med minimum, pr. marked: dansk børs for depotets fonde, Xetra for ASK'ens ETF) lægges på de aktive handler — skattehøst, ASK-finansiering og salgene under udtrækningen i begge spande — samt på løbende køb i det omfang, månedsopsparingen ikke dækker dem; geninvestering af udbytter i opsparingsårene regnes fortsat gratis (i praksis kan den ride med på månedsopsparingen eller et køb, du alligevel foretager; under udtrækningen udbetales kontante udbytter i stedet), og gevinst og kurtage på det lille salg, der finansierer skatten af teknisk udbytte, ignoreres. Der regnes desuden med brøkdele af beviser: hver krone investeres straks, hvor der i praksis købes hele fondsbeviser/ETF-andele, så en rest står kontant til næste handel — mest mærkbart ved små månedlige beløb og fonde med høj stykpris. Køb, der er mindre end minimumskurtagen, gennemføres ikke: ASK-bidrag under minimum lægges i det frie depot (og fejes ind på kontoen af decemberindskuddet, når det kan betale sig), og depotkurtagen er begrænset til købets størrelse. Realiserede kurstab i det frie depot modregnes i årets udbytter og gevinster — og i «Anden aktieindkomst», hvis den er sat — og fremføres derefter til senere år; opgørelsen er årlig, så et tab realiseret i december modregnes også i skatten af forårets udbytter — det sker fx, når udlodningerne overstiger afkastet, så anskaffelsessummen vokser op over værdien. Fremført tab, der står ubrugt, når modellen slutter, regnes uden værdi — i virkeligheden kan det modregnes i din senere aktieindkomst fra noterede papirer. Modellens gyldighedsområde er fortsat deterministiske, ikke-negative markedsafkast. Modellen starter desuden fra nul: eksisterende beholdninger, gennemsnitskurser på tværs af depoter og allerede fremførte tab er ikke med. Skattestyrelsens positivliste opdateres årligt — ryger en ETF af listen, ændres dens beskatning uden for ASK. Personfradrag og modregning af afkast i offentlige ydelser — hvor ASK'en har en yderligere fordel, da dens afkast ikke tæller med — er ikke medregnet. Sammenligninger med pensionsordninger (alders-/ratepension) er uden for værktøjets scope.